Hård Mave Guide – 9 Trin til en glad baby mave.

By Susan Lindhøj | Andet

9 trin til en glad baby 

For at hjælpe dig til en glad baby uden hård mave, har jeg lavet en lille guide med tips, der kan afhjælpe hård mave hos din baby.
I guiden får du mine bedste tips i form af babymassage-øvelser, motorik-øvelser, zoneterapi og meget mere, der kan afhjælpe hård mave hos din baby. 

Er hård mave normalt hos baby?

Hård mave hos babyer er mere hyppigt, end de fleste tror. Mange babyer har inden for det første år prøvet at have forstoppelse/hård mave. Ofte kommer forstoppelsen, når der ændres i babys kost. Dvs. når de går fra amning til flaske, eller fra flaske/amning til rigtigt mad. 

Hvad hård mave gør ved familien

Når baby ikke trives pga. hård mave, er utrøstelig og ingenting synes at hjælpe, fylder det ofte rigtig meget i familien. Det skyldes, at baby græder mere og kan have svært ved at falde til ro om aftenen. Ofte medfører hård mave også, at de ikke sove så godt om natten, og/eller at de vågner tidligt om morgenen og ikke vil sove igen pga. maveonde.

Symptomer på hård mave hos baby

Baby vil være mere forpint end normalt, græde mere, sove dårligere og ofte trække benene op under sig. Der vil gå længere tid mellem en fyldt ble, afføringen bliver mere fast, hård og knoldet. Som følge af hård mave, trykker baby mere, bliver rød i hovedet og har svært ved at komme af med afføringen. Baby er ofte utilfreds om aftenen og i de tidlige morgentimer. 

Hvor ofte skal baby lave i bleen?

Det er normalt for baby at have afføring i alt fra flere gange om dagen til en gang om ugen. Hos nogle babyer går der endda helt op til 2 uger imellem. 

Hård mave - Ammebaby

Ammer du din baby, kan der godt gå flere dage imellem afføringerne. Faktisk kan der gå helt op til 14 dage imellem. Det skyldes, at ammemælken er tilpasset barnet. Det betyder, at det meste af modermælken optages optimalt i dit barns tarmsystem. Så hvis dit barn trives, ikke har ondt eller andre symptomer på hård mave, så gør det ikke noget, at der går længe mellem afføringerne. 

Hård mave - Flaskebaby

Giver du dit barn flaske, skal du være mere obs på afføringen. Baby skal helst have afføring 1 gang om dagen. Modermælkserstatningen er lavet af komælk og indeholder proteiner, der kan være svært for en lille babymave at fordøje. Det kan give hård mave/forstoppelse samt en baby, der ikke trives. Men da to børn jo ikke er ens, kan der også hos 'flaskebabyer' gå flere dage imellem afføringerne, uden at det er et problem. Det vigtigste er, at du har et barn, der trives og er glad. Husk at mærk efter, hvordan du synes, dit barn har det. 

Hvornår skal jeg handle på hård mave?

Det der er vigtigt er, at du mærker efter, hvordan dit barn har det. Der er mange meninger om, hvor meget og hvor tit baby skal have afføring. Mit udgangspunkt er ikke antal dage eller vægt på indholdet, men snarere om din baby trives. Her er det kun dig, der er eksperten. Trives din baby ikke, og har den nogen af de ovennævnte symptomer, uanset antal dage imellem, så prøv nogle af de nedenstående råd. Prøv dig frem og se hvad der virker bedst for dig og din baby.

Guide til hård mave

Trin 1 mod hård mave

Det allerførste jeg vil anbefale dig er at give dit barn et tilskud af naturlige mælkesyrebakterier. De er med til at skabe et godt klima i dit barns fordøjelsessystem og hjælper babys mave med at fordøje mælken. Jeg anbefaler følgende:

  • Baby fra 14 dage til 6 måneder = Semper BioGaia dråber
  • Baby fra 6 måneder til 5 år = Udos Choice Infant Blend 

Trin 2 mod hård mave: Cykel-motorik-øvelse

  • Pres begge ben mod maven til du mærker modstand. Det må ikke gøre ondt
  • Så 'cykler' du med barnets ben
  • Tryk skiftevis det ene, og så det andet ben ned mod maven
  • Når du har gjort det ca. 3 gange, strækker du benene ud, så barnet kan slappe af i maven
  • Laves et par gange, gerne hver dag

Trin 3 mod hård mave: Benpres-motorik-øvelse

  • Læg dit barn på ryggen og pres forsigtigt begge ben ned mod maven
  • Pres kun til der er modstand, det må ikke gøre ondt
  • Pres mod midten og tilbage igen
  • Pres til den ene side og tilbage igen
  • Pres til den anden side og tilbage igen
  • Husk at holde pauser indimellem 
  • Gentages et par gange, gerne hver dag

Trin 4 mod hård mave: Spiral-motorik-øvelse

  • Læg dit barn på ryggen
  • Massér i en spiral fra navlen og ud
  • Start i navlen og lav i urets retning en større og større cirkel
  • Brug alle fingre eller hele hånden til at massere med
  • Observér dit barn: nogle børn skal lige vænne sig til denne måde at blive masseret på

Trin 5 mod hård mave: ZoneSpiral-øvelse på foden

  • Læg dit barn på ryggen
  • Tag fat i højre fod
  • Lav nu en spiral inde midt i foden: nøjagtig som den, du lavede på maven
  • Du starter i midten af foden, og så laver du en spiralcirkel i urets retning
  • Så tager du venstre fod og gør det samme
  • Husk altid i urets retning

Trin 6 mod hård mave: Motion 

  • Babysvømning og babymotorik kan virke befordrende på tarmsystemet og dermed forebyggende mod hård mave (motion er, ligesom hos voksne, godt for babyer)
  • Babymassage virker også befordrende på tarmens bevægelser og hjælper med at løsne og skubbe afføringen frem i maven
  • Du kan afhjælpe/forebygge ved at give dit barn babymassage 10-15 min. et par gange om ugen (selve maven må du gerne massere hver dag, evt. når du skifter dit barn)

Trin 8 mod hård mave: Gode råd fra andre mødre

  • Varmen fra en stofble, der opvarmes i mikrobølgeovnen og lægges på babys mave
  • Et varmt bad
  • En beroligende hånd på maven

Har du andre gode råd, er du meget velkommen til at skrive dem til mig, så jeg kan sætte dem på listen!

Trin 9 mod hård mave: Zoneterapi

  • Zoneterapi er blide tryk (massage) af babys fødder
  • Foden indeholder punkter til hele fordøjelsen, dvs. at tryk på disse punkter kan afhjælpe babys maveproblemer
  • Der skal typisk 3-5 behandlinger til, før babys mave er helt på rette køl igen
  • Det gør ikke ondt, og baby sover ofte bedre bagefter

Der er mange zoneterapeuter med speciale i spædbørn rundt om i landet. Google dig frem og se, om du kan finde én i nærheden af dig.

Har du brug for en zoneterapeut med speciale i spædbørn i nærheden af Sønderborg eller Aabenraa, er du meget velkommen til at kontakte mig og høre nærmere om mine baby-zoneterapi-behandlinger. Du har også mulighed for at skrive til min brevkasse ganske gratis, hvis der er noget, du er i tvivl om. Måske kan jeg på den måde hjælpe dig. 

HUSK: Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Det, der virker for jer, er det rigtige! Det er dig, der er eksperten, når dit barn ikke trives. Der er ikke to børn, som er ens, derfor råder jeg dig til at prøve dig lidt frem og se, hvad der virker bedst for jer.

Gør babymassage og motorik-øvelserne til en del af din/jeres hverdag. Lav øvelserne når du sidder sammen med dit barn eller brug et ekstra par minutter, når du alligevel er ved at skifte barnet. Vis også far hvordan man gør. Det er en opgave, som far vil elske! Så får han endelig mulighed for også at være med.

Tænk på at lave øvelserne, når dit barn er glad, så det bliver en god oplevelse for barnet. Når øvelserne udføres, inden uvejret af tårer starter, kan det være med til at forebygge forstoppelse/hård mave samt luft i maven hos dit barn.

Til slut vil jeg sige: Føler du, at dit barn mistrives eller ikke har det godt, bør du altid kontakte lægen og få dit barn undersøgt. På den måde er du sikker på, at der ikke er andet i vejen. 

Follow

About the Author

Susan Lindhøj - Zoneterapeut med Fokus på Kolik & Forstoppelse. Behandler og underviser forældre i ZoneTerapi og Massage.