Hvad er BioGaia?
BioGaia er et kosttilskud, der indeholder naturlige mælkesyrebakterier. Disse mælkesyrebakterier kaldes også for 'probiotika'. Probiotika findes naturligt i både mave, tarm, hud og slimhinder samt i modermælken.
Probiotika/mælkesyrebakterier er med til at skabe balance i babys tarmsystem, så din baby lettere kan fordøje maden.
Når din baby har ondt i maven, tyder det på, at der er for lidt af disse mælkesyrebakterier i tarmsystemet. Det vil sige, at der er ubalance i tarmen. Det er her, BioGaia kommer ind i billedet. For at genskabe balancen i tarmsystemet, kan et tilskud af BioGaia være en god idé. Man kan sige, at man skifter de dårlige bakterier (dem, der giver ondt i maven) ud med de gode bakterier (BioGaia dråberne).
Normal dosis er 5 BioGaia dråber dagligt, som gives ved sengetid eller sammen med det sidste måltid mad.